Forside  Debat
  Holdturnering   Syd Grand Prix   Indbydelser   Kalender
 Klubber i 4. HK
 Skoleskak
 Email liste
 4. HK arkiv
 Links
 Kontakt




Syd Grand Prix (27/4-08)

Som en allersidste opdatering har jeg lagt slutstillingen fra SydGrandPrix 2007/08 ind på SydGrandPrix siden.

Og her et kort referat: SydGrandPrix Haderslev 2008


Ny hjemmeside er køreklar (1/3-08)

4. HK's nye hjemmeside www.4hk.dk er ved at være køreklar. Så denne side bliver derfor ikke længere opdateret.

Jeg siger efter 4 år som webmaster tak for denne gang og overlader webmaster posten til Peder Pharsen, som er webmaster for den nye side.

Med venlig hilsen
Karsten Fyhn


Medlemskampagne (10/2-08)

Notat vedr. medlemskampagne


Holdturneringen (16/1-08)

Resultater fra 4. runde af holdturneringen kan ses her:

Resultater fra Holdturneringen


4. HK Generalforsamling (6/1-08)

Årets generalforsamling i 4. HK holdes i Vojens (!) den 23. februar.

Dagsorden

Formandens beretning




Referat fra SydGrandPrix 3 i Vojens (1/1-08)

Referat fra SydGrandPrix i Vojens 2007

Resultater og stilling SGP 2007-08


Holdturneringen (13/12-07)

Resultater fra 3. runde af holdturneringen kan ses her:

Resultater fra Holdturneringen


Syd Grand Prix, 3. afdeling (6/12-07)

Invitation til 3. afdeling af Syd Grand Prix, som også er den 35. julehurtigturnering i Vojens den 28. december

Indbydelse SGP Vojens Juleturnering


FU møde (2/12-07)

Referat fra FU møde 17. november.
FU møde


Referat fra SydGrandPrix (2.) i Vejen (28/11-07)

Kramer vandt SydGrandPrix i Vejen

Trods alvorlige problemer med computerprogrammet, der skulle lægge runderne, lykkedes det at gennemføre anden afdeling af SydGrandPrix. Det foregik med Vejen Skakforening som vært på toppen af Vejen Bycenter over Løvbjerg. Her var det ikke bare spillestedet, der var på toppen - det samme var vinderen af turneringens Gruppe B, Ken Gejl, Vojens, der gjorde rent bord - 7 point af 7 mulige. Bedre kan det ikke gøres.

Hvis man ellers kan stole på det upålidelige rundlægningsprogram, øgede Ken Gejl samtidig sit ratigntal med ikke færre end 140 point. Oven i hatten snuppede han førstepræmien på 120 kroner. På 2. pladsen scorede Matias Boysen, Vojens, 6 point, mens Jesper Kiholm, Tønder, og Thorbjørn Møller, Vojens, hver scorede 5. point på 3. pladsen.

Næsten lige så driftsikker som Ken Gejl var turneringens ratingfavotit, Svend E. Kramer, Bov, der i Gruppe A snuppede 6,5 point af 7 mulige. Modsat Ken Gejl, måtte Svend E. Kramer dog nøjes med en ratingfremgang på sølle 2 point. Til gengæld blev han belønnet med turneringssejren og 1. præmien på 400 kroner.

Både Steffen Jørgensen, Ribe, og Jens Olesen, Tønder, scorede 5 point, og måtte pænt deles om 2. pladsen, da ikke engang korrktionsberegningen faldt ud til nogen af de to herrers fordel.

Turneringsdeltagerne blev delt i to grupper - A-gruppen for spillere med rating fra 1126 til 2013 og B-gruppen for spillere med rating fra 1000 til 1100. I A-gruppen var det især feltets lavest ratede spiller, den unge Peter Hjordt fra Tønder (1126), der stjal billedet. I anden runde var Manfred Thomsen, Fribonden (1716) en af de spillere, der måtte se sig slået af Peter Hjordt. Peter Hjordt havde to fribønder - en på hver sin fløj, og det forstod han at benytte sig af i slutspillet. Også over for undertegnede sejrede Peter Hjordt ved at lade to fribønder spadsere mod forvandlingsfelterne. Tre sejre blev Peter noteret for. Det rakte til en 7. plads, og et flot hop med 88 point på ratinglisten.

Peter Hjordts præstation i Gruppe A med en ratingfremgang på 88 point blev kun overgået af Ribes Steffen Jørgensen, der med 5 point af 7 mulige snuppede andenpladsen og kravlede 105 point højere op ad ratinglisten.

Se alle resultater, billeder og et parti fra turneringen på Vejen Skakforenings hjemmeside: www.vejenskakforening.dk

Med venlig hilsen
Søren Dippel
Vejen Skakforening

Stillingen i SGP


Skoleskak DM 2007 (26/11-07)

Rasmus Lund Petersen, Gråsten, vandt det danske mesterskab i skoleskak!

Læs mere her!
Skoleskak DM 2007


Sønderjysk EMT 2008 (23/11-07)

Aabenraa Skakklub indbyder til:

Sønderjysk EMT 2008


Holdturneringen (21/11-07)

Resultater fra 2. runde af holdturneringen kan ses her:

Resultater fra Holdturneringen


4. HK's nye hjemmeside (11/11-07)

Den nye hjemmeside for 4. HK er under udvikling, en midlertidig udgave af den nye hjemmeside kan ses her:
4. HK's nye hjemmeside


Holdturneringen (5/11-07)

Resultater fra 1. runde af holdturneringen kan ses her:

Resultater fra Holdturneringen


Medlemskampagne - 10 i 12! (2/11-07)

4. hk indkalder til stormøde lørdag, den 26. januar.

Medlemskampagne - 10 i 12!


Syd Grand Prix, 2. afdeling (24/10-07)

Invitation til 2. afdeling af Syd Grand Prix i Vejen 24. november

SydGrandPrix, 2. afd. i Vejen


Sønderjyske mestre gennem tiderne (21/10-07)

Vagn Lauritzen har sendt en opdateret liste over Sønderjyske mestre gennem tiderne.

Sønderjyske mestre gennem tiderne


SEMT 2007, 7. runde (28/9-07)

Godtfred Sloth Jensen blev Sønderjysk mester 2007!.

Rundeberetning fra 7. runde

Resultater

Billeder fra SEMT kan ses her


Partier fra SEMT (29/9-07)

Partier fra SEMT kan downloades her:
1. runde
2. runde
3. runde
4. runde
5. runde
6. runde
7. runde
Opdateret 3. oktober: Partierne fra 3. runde er opdateret med blandt andet det vigtige parti mellem Godtfred Sloth Jensen og Kai Bjørnskov.


SEMT 2007, 5. og 6. runde (28/9-07)

Femte og sjette runde af Sønderjysk Mesterskab 2007 blev afviklet i søndags.

Rundeberetning fra 5. og 6. runde

Resultater

Sidste runde spilles i morgen, lørdag den 29. september i Agerskov.


Internet nedbrud. (28/9-07)

På grund af en defekt ADSL modem har jeg været uden internet adgang i 6 dage. Derfor i dag en stærk forsinket opdatering af resultaterne fra SEMT. Heldigvis nåede jeg det inden sidste runde!


Status for 4. HK (21/9-07)

Status fra 4.HK's formand Svend Erik Kramer.

Status


SEMT 2007, 3. og 4. runde (16/9-07)

Tredje og fjerde runde af Sønderjysk Mesterskab 2007 er spillet i dag.

Rundeberetning fra 3. og 4. runde

Resultater


SEMT 2007 (9/9-07)

De to første runder af Sønderjysk Mesterskab 2007 blev i dag spillet i Agerskov.

Rundeberetning fra 1. og 2. runde

Resultater fra 1. og 2. runde


FU møde (2/9-07)

Referat fra FU møde 25. august.
FU møde


SydGrandPrix 2007 er i gang (1/9-07)

Første afdeling blev afviklet i Tønder i dag. Der var 30 tilmeldte, hvoraf 2 udeblev, og der inddeltes to monradgrupper: M+1.+2. klasse og 3. + 4. + skoleskakklassen med henholdsvis 16 og 12 (14) deltagere. De øverste 4 pladser i monradgruppe1 blev ikke uventet snuppet af fire mesterspillere: Svend E. Kramer, Bov, 5½, Jan Hendrik Lorenzen, Bov, 5, Hans U. Christensen, Tønder, 4½, på bedre korrektion end Jan Rosenberg, Ribe, 4½. Hovedkredsens formand lagde dermed godt fra land med 17 GP-points. 1. klasse gav ligestilling mellem Tønderspillerne Jørn Lassen og Niels Falsig, begge 4 points. Jørn tog de 17 GP-points i kraft af bedre korrektion. 2. klasse blev vundet af Per Gallo, Tønder, med 4 points foran Jørgen Clausen; Gråsten, og Sascha Thomsen, Fribonden, begge med 3 points. Monradgruppe-2 havde også favoritter i toppen. De to spillere fra 3. klasse, John Kristoffersen, Gråsten, og Thomas Bergnæs, Tønder, sluttede på henholdsvis 6 og 5½ points efter et tæt kapløb hele vejen. Rolf Zömbick tog de 17 points i 4. klasse, der var en ren Tønder-afdeling, foran Troels Bergnæs og Anders Pihlkjær. Skoleskakklassen sluttede med ligestilling, idet Mathias Boysen, Vojens, og Martin Lorentzen, Tønder, begge sluttede på 3 points. Mathias havde bedst korrektion og gik de 17 points, mens pengepræmierne måtte deles. Stillingen efter 1. runde kan ses her. - Arrangementet forløb gnidningsfrit med god hjælp fra Asger Olesen til turneringsledelse og fra Ole Kreutzfeldt til kantinejobbet. (1. sept.)

Stillingen i SGP


Kamplederkursus i Sønderjysk Skak (29/8-07)

Der indbydes til kamplederkursus i Bov lørdag, den 6. oktober kl. 13.00 - 17.30.

Indbydelse Kamplederkursus


Invitation til Sønderjysk Mesterskab 2007 (5/8-07)

Løgumkloster invitation til Sønderjysk Mesterskab 2007 i Agerskov.

Indbydelse SEMT 2007


Syd Grand Prix, 1. afdeling (31/7-07)

Invitation til 1. afdeling af Syd Grand Prix i Tønder 1. september.

SydGrandPrixTonder2007.pdf


Indbydelser fra Tønder (31/7-07)

Tønder Byturnering 2007 Begynder mandag den 3. sept. og løber over 7 runder frem til og med 26. nov. med god luft mellem de fleste af runderne.
Turneringen er en koordineret EMT, og deltagere fra andre klubber er mere end velkomne !
Spilledatoer, regler, tilmeldingsfrist mm kan findes på www.tonder-net.dk/tsk/byt.htm
Mvh
Niels Falsig.

NB:
Hvis du vil med i en koordineret turnering i efteråret og ikke ønsker, at alle weekender i september er smadret, så er denne turnering måske noget for dig ?



SydGrandPrix 2007. (18/6-07)

SGP-udvalget foreslår, at SGP i den kommende sæson vil følge nedenstående køreplan:

 Dato                       Afdeling og arrangør
 Lørdag den 1. september    SGP-1 i Tønder/Løgumkloster
 Lørdag den 24. november    SGP-2 i Vejen
 Fredag den 28. december    SGP-3 i Vojens 
 Lørdag den 15. marts       SGP-4 i Gråsten/Sønderborg
 Lørdag den 26. april       SGP-5 i Haderslev

Der gives hermed en uges protesttid til indvendinger mod spilledatoer mv. Protester og ændringsforslag bedes afleveret til Niels Falsig på mailen n-f@mail.dk senest den 25. juni.

18. juni 07, SGP-udvalget.

Opdateret 25. juni:
Der er ikke indkommet protester, så programmet ovenfor er nu sat ind i SGP-sektionen. Vel mødt til SydGrandPrix igen !


FU møde (3/6-07)

Referat fra FU møde 19. maj.
FU møde


SGP-2007 er på vej. (20/5-07)

I den kommende sæson arrangeres der SGP-afdelinger af Gråsten/Alssund, Tønder/Løgumkloster, Vojens, Haderslev og sandsynligvis Vejen, - altså i alt 4 eller 5 afdelinger. Nærmere information kommer her, når datoer og spillesteder er endeligt fastsat og tjekket med klubberne.

Niels Falsig på vegne af SGP-udvalget.


Sidste runde i Løgumkloster Skakklubs åbne Byturnering 2007. (16/5-07)

af Vagn Lauritzen

Turneringen er de sidste 5 tirsdage blevet spillet i Klosterhallen, og der har deltaget ialt 26 spillere fra 10 forskellige klubber.

I Mestergruppen var bymesterskabet placeret før sidste runde, idet ingen kunne hente Helge Andersen, der kun have sat ½ point til. Alligevel blev der spillet ihærdigt om de øvrige placeringer. Hans Ulrich Christensen kæmpede længe med Helge, men måtte til sidst strække våben, så Helge satte sig solidt på bymesterskabet med 4½ point. Det er første gang hans navn kommer vandrepokalen. Vagn Jakobsen fra mødte som så mange gange før Godtfred Sloth Jensen. Partiet var det sidst afsluttede, og Godtfred satte til sidst Vagn mat og satte sig dermed på en udelt andenplads med 3 point.

I Basisklasse 1 bragte Hans Valdemar Hansen sig allerede mandag aften i front, idet han spillede sit parti mod Rudolf Mach forud; han vandt og kom dermed på 3,5 point. Børge Schrøder havde med sine 3 point chancen for en udelt førsteplads, men måtte nøjes med remis mod Rolf Pedersen og delte dermed førstepladsen med Hans Valdemar. Rudolf Mach og Rolf Pedersen delte med 2½ point 3. pladsen, mens det sidste parti i gruppen mellem Erik Asmund og Vagn Lauritzen også endte remis, hvormed de delte sidstepladsen med 1½ point.

I Basisklasse 2 var der før aftenens runde stor jævnbyrdighed; Nis H. Madsen lå i spidsen med 3 point skarpt forfulgt af 3 spillere med 2,5 point, nemlig Jens Peter Jensen, Holger Schmidt og Uwe Hansen. Der blev til 2 spændnede kampe, hvor Uwe Hansen først efter et langt kampparti mod Holger Schmidt bragte sig foran med en sejr. Nis Madsen stod længe i overkanten mod Jens Peter Jensen men i slutspillet måtte han bytte en dronning for et tårn, og selvom Jens Peter så egentlig havde fordel sluttede partiet remis. Dermed delte Uwe Hansen og Nis H. Madsen førstepladsen. Det sidste parti gruppen mellem Kresten Beck og Ralf Stegelmann endte remis, men ingen af de to havde chancer for at blande sig i toppen.

I Basisklasse 3, der havde 8 deltagere løb Vojensspillerne med de øverste pladser: Frede Andersen tabte mod Peter M. Jensen, men de 3,5 han havde i forvejen var nok til at sikre ham den samlede førsteplads. Hans klubkammerat Morten Jessen kom godt nok med en sejr over Troels Bergnæs fra Tønder á point med ham, men hans korrektion var et enkelt point dårligere. Endelig kom Jesper Kallesen fra Vojens med en sejr over Rolf Zömbick op på 3 point og dermed på en delt tredieplads med nøjagtig samme score som Peter M. Jensen. Thomas Bergnæs fra Tønder vandt over Finn Skovgård Nielsen fra Aabenraa og kom dermed også på 3 point, men var et enkelt korrektionspoint fra de andre to.

Se alle resultater og rundeskemaer på Løgumklosters hjemmeside.


Næstsidste runde i Løgumkloster Skakklubs åbne Byturnering 2007. (9/5-07)

af Vagn Lauritzen

Med kun en runde tilbage er der begyndt at tegne sig et billede i byturneringen.

I Mestergruppe Helge Andersen fra Bov over Vagn Jakobsen. De øvrige partier, Hans Ulrich Christensen - John T. Sørensen og Godtfred Sloth Jensen - Bent Olesen fra Lemvig sluttede remis. Dermed har Helge Andersen konsolideret sin føring med nu 3,5 point. Kun Hans Ulrich Christensen med sine 2 point for en kamp mindre kan true ham - de to skal meget passende mødes i sidste runde.

I Basisgruppe 1, der ellers har været præget af mange remisser fandtes en vinder i alle 3 kampe, også her måtte de lokale kræfter bøje sig for overmagten, idet Hans Valdemar Hansen tabte til Børge Schrøder og Vagn Lauritzen tabte til Rolf Pedersen. I det sidste parti vandt Rudolf Mach over Erik Asmund . Hermed har Børge Schrøder lagt sig i spidsen med 3 point fulgt af Rudolf Mach og Hans Valdemar Hansen, der begge har 2,5.

I Basisgruppe 2 kom Nis H. Madsen alene i spidsen ved at vinde over Ralf Stegelmann. Han kom dermed op på 3 point, skarpt fulgt af klubkameraterne Jens Peter Jensen og Holger Schmidt, der efter en indbyrdes remis begge har 2,5 point ligesom Uwe Hansen fra Aabenraa, der i denne runde spillede remis med Kresten Beck fra Vojens.

I Basisgruppe 3 har Frede Andersen lagt sig i spidsen ved at besejre klubkammeraten Jesper Kallesen; han har dermed 3,5 point og kan kun indhentes af den 3. Vojensspiller i gruppen, nemlig Morten Jessen der har 2,5 point efter i denne runde at have tabt til Rolf Zömbick fra Tønder.

Se alle resultater og rundeskemaer på Løgumklosters hjemmeside.


3. runde i Løgumkloster Skakklubs åbne Byturnering 2007 (2/5-07)

af Vagn Lauritzen

I mestergruppen blev der kun afviklet 2 partier: Helge Andersen ligger fortsat i spidsen med 2,5 point efter en remis med Godtfred Sloth Jensen. John Sørensen kom på tavlen med en gevinst over Vagn Jakobsen. I basisgruppe 1 fører Hans Valdemar Hansen med 2,5 point efter at have vundet aftenens sidste parti mod Rolf Pedersen. Børge Schrøder vandt over Erik Asmund og ligger på 2.-pladsen med 2 point. De to spillere skal mødes i næste runde.

I basisgruppe 2 ligger 4 spillere på række med 2 point efter at Holger Schmidt slog den hidtil ubesejrede Nis H. Madsen, Jens Peter Jensen vandt over Kresten Bæk og Uwe Hansen vandt over Ralf Stegelmann. I basisgruppe 3 er det fortsat Vojensspillerne der dominerer; både Frede Andersen og Morten Jessen vandt i dag og har dermed 2,5 point, skarpt fulgt af Jesper Kallesen med 2 point.

Se alle resultater og rundeskemaer på Løgumklosters hjemmeside.


Pokalturnering i Tønder (29/4-07)

Pokalturneringen 2007 fandt for det sønderjyske område sted søndag den 29. april. Som det har været sædvane gennem en del år nu, blev der spillet på Tønder Gymnasium. Der var 13 hold med.

Eliterækken blev vundet af Ribe (Lars Wilton, Peter Leimand, Jimmy Andersen, Karsten Jacobsen) med 22½ points foran Bov med 16½ og Åbenrå med 15½. Bredderækken vandtes af Bov-2 (Bo Jensen, Kym Grunau, Gundolf Mathiesen, Steen Jensen) 18½ points foran Tønder-1 med 18 og Aabenraa-2 med 17½. Juniorrækken blev vundet af Ribe Junior (Knud Jespersen, Nicolai Andersen, Klaus Hansen, Simon Esbjerg) med 16 points.

Resultat pokal 2007


2. runde i Løgumkloster Skakklubs åbne Byturnering 2007 (25/4-07)

af Vagn Lauritzen

Efter 2 runder i Løgumkloster Byturnering ligger Helge Andersen i spidsen med point efter at han vandt over Bent Olesen fra Lemvig. Vi er ikke særlig gæstfrie i Sønderjylland, Bent har nu måttet indkassere 2 nederlag i turneringen.

Vagn Jakobsen og Hans Ulrich Christensen spillede remis og har begge 1,5 point mens Godtfred Sloth Jensen har 1 point efter at have slået John Sørensen.

Mens der ikke har været nogen remiser endnu i mestergruppen har der næsten ikke været andet i basisgruppe 1. Det eneste parti, der har fundet en vinder var Hans Valdemar Hansen mod Vagn Lauritzen, der faldt ud til Hans Valdemars fordel. Han fører dermed gruppen med 1, 5 point.

I basisgruppe 2 ligger Nis H. Madsen i spidsen med 2 point efter i denne runde at have slået Uwe Hansen.

I basisgruppe 3 ligger Jesper Kallesen fra Vojens i spidsen med 2 point efter at have slået Thomas Bergnæs i denne runde. De to andre Vojensspillere Frede Andersen og Morten Jessen følger lige efter med 1,5 point.

Se rundeskema og resultater på Løgumklosters hjemmeside.


Løgumkloster Byturnering (18/4-07)

Løgumkloster Skakklubs åbne byturnering startede i aften med ialt 26 deltagere.

Øverste gruppe har et ratinggennemsnit på 1911, så der kan scores kandidatresultat. Endnu er der 3 af de 6 spillere, der har chancen for det, idet alle partier fik en vinder:

Helge Andersen vandt over John T. Sørensen, Hans Ulrich Christensen vandt over Godtfred Sloth Jensen, og Vagn Jakobsen besejrede Bent Olesen.

I øverste basisgruppe blev alle partier derimod remis; mest overraskende var nok Erik Asmunds remis mod Hans Valdemar Hansen; de øvrige partier var Børge Schrøder mod Vagn Lauritzen og Rudolf Mach mod Rolf Pedersen.

I Basisgruppe 2 vandt Uwe Hansen over Jens Peter Jensen, Holger Schmidt og Ralf Stegelmann spillede remis, mens Nis H. Madsen vandt over Kresten Beck.

Basisgruppe 3 spiller Monrad, og her mødtes Troels og Thomas Bergnæs i første runde, hvor Thomas trak det længste strå, Peter M. Jensen slog klubkammeraten, Rolf Zömbick; Jesper Kallesen slog Finn S. Nielsen, mens Frede Andersen og Morten Jessen spillede remis.

Se rundeskema og resultater på Løgumklosters hjemmeside.


Information og nyheder fra 4. HK (10/4-07)

Information og nyheder fra Svend Erik Kramer efter påskens møder (HB- og delegeretmøder).

Information og nyheder


Pokalturnering (9/4-07)

Pokalturneringen spilles i Tønder den 29. april.

Indbydelse Pokal 2007


Påskelyn og SEMT (4/4-07)

Fra Løgumkloster er der resultater fra Påskelyn og nyt om SEMT.

Resultat Påskelyn 2007

Nyt om SEMT 2007


Sønderjydsk Skak - status her og nu! (27/3-07)

Formanden for 4. HK, Svend Erik Kramer, gør status over Sønderjydsk Skak her og nu!

Sønderjydsk Skak her og nu


Invitation til Trekantsturnering. (15/3-07)

Den traditionelle Trekantsturnering starter torsdag den 22. marts, hvor de 3 første runde spilles i Aabenraa, 4.-6. runde spilles tirsdag den 27. marts i Alssund og 7.-9. runde spilles torsdag den 29. marts i Gråsten. Hver dag startes kl. 19.00.

Invitation til Trekantsturnering


SydGrandPrix 6 (10/3-07)

Sjette og sidste afdeling af Syd Grand Prix blev i dag afviklet på Gråsten Skole med 34 deltagere i et velfungerende samarbejde mellem Gråsten Skakklub og Skakklubben Alssund.

Der blev spillet i 3 Monrad grupper. Den første monrad gruppe bestod af 12 spillere fra mesterklassen og 1. klasse. 2 spiller opnåede 5 points, Godtfred Sloth Jensen, Aabenraa og Rasmus Lund Petersen, Gråsten. Det betyder at Godtfred vandt mesterklassen og Rasmus vandt 1. klasse! 2. Præmien i mesterklassen gik til Svend Erik Kramer, Bov med 4½ points. I 1. klasse blev 2. præmien delt mellem Bent Bojsen, Gråsten og Hans U. Christensen, Tønder med 4. points.

Den anden Monrad gruppe bestod af 10 spillere fra 2. og 3. klassse. Gruppen blev vundet suverænt af Manfred Thomsen fra Fribonde med 6 points. Det gav første præmie i 2. klasse foran Jens Ole Olesen, Tønder med 4½ points. Uwe Hansen, Aabenraa og Sascha Thomsen, Fribonde delte første præmien i 3. klasse med 3½ points.

Den tredje gruppe bestod af 12 spiller fra 4. klasse og skoleskak-klassen. Denne gruppe blev vundet af Erik Tiedgen, Tønder med flotte 6 points og fik dermed 1. præmie i 4. klasse, 2. præmien i 4. klasse gik til Morten Jessen, Vojens med 5½ points. Sebastian Gråbæk, Bov og Mads Lund Petersen, Gråsten delte første præmien i Skoleskak-klassen med 4 points, mens Laurids Christensen, Bov fik 3. præmie med 3 points.

Stævnet var som sagt den sidste i serien, og derfor blev der også uddelt præmier og medaljer til de samlede vindere. Præmietagerne blev:
Mesterklasse:
Guld: Helge Andersen, Bov
Sølv: Hartmut Klemmt, Bov
Bronze: Mogens Grethe, Aabenraa
1. klasse:
Guld: Hans U. Christensen, Tønder
Sølv: Jan Oehmichen, Bov
Bronze: Jan Rosenberg, Ribe
2. klasse:
Guld: Teis Tapdrup, Tønder
Sølv: Jens O. Olesen, Tønder
Bronze: Jørgen Clausen, Gråsten
3. klasse:
Guld: Uwe Hansen, Aabenraa
Sølv: Erik Asmund, Gråsten
Bronze: Sascha Thomsen, Fribonde
4. klasse:
Guld: Erik Tiedgen, Tønder
Sølv: Morten Jessen, Vojens
Bronze: Rolf Zömbick, Tønder
Skoleskakklasse:
Guld: Thomas Bergnæs, Tønder
Sølv: Jesper Kallesen, Vojens
Bronze: Troels Bergnæs, Tønder

I alt har 94 spillere deltaget i mindst én afdeling af Syd Grand Prix!

Resultater og Stilling

Ratingtal efter 2006-07




4. HK Generalforsamling (8/3-07)

Referat fra 4. HK's generalforsamling:
Referat Generalforsamling 2007

Referat fra FU mødet, der blev holdt umiddelbart før generalforsamlingen:
FU møde


D-rækken aflyst! (4/3-07)

Til formænd og junior/skoleskakledere.

Det er jo trist at et godt tiltag i klubskakverdenen nu kuldsejler. Jeg var ikke klar over at tingene kunne løbe fuldstændig af sporet, bare fordi jeg har givet de arrangerende klubber mulighed for at fastsætte dato og spilletidspunkt for D-rækkestævnerne. Jeg forstår godt at Bov skakklub føler, at de er blevet trukket "rundt i manegen", jeg tror det var sådan Ove Christen formulerede det. Det har også været meget forvirrende med ønsker om ændring af spilledatoer, og manglende mulighed for at få lokaler. Ifølge post fra Svend E Kramer ser det ikke ud til at der kan stilles hverken med hold eller leder fra Bov på den sidste dato for de sidste runder i D-rækken. Da Bov fylder næsten halvdelen af turneringen, er der ligesom ikke noget at fortsætte med.
Jeg vil derfor aflyse D-rækken for i sæson 2006-2007.
Som Svend E Kramer skiver i posten, er det for næste sæson aftalt at der skal være fastsat dato for de 3 stævner i D-rækken. Det er sikkert en god regel der er indført.
Jeg håber ikke at de problemer der har været med afvikling af denne sæson afholder klubberne fra at stille med hold i sæson 2007-2008.

Med Venlig Hilsen
Herman Petersen



Turneringsleder søges til 4. HK ´s holdturnering! (1/3-07)

Da vor nuværende TL Herman Petersen stopper med udgangen af denne sæson, søges en person til at overtage jobbet. Samtidig har 4. HK´s generalforsamling netop besluttet at indkøbe et program til styring af holdturneringen, således at det manuelle arbejde i fremtiden bliver væsentligt mindre end nu. Jeg vil umiddelbart tro at en person med EDB kendskab på brugerniveau vil kunne varetage jobbet. Jobbet vil, som nu, omfatte udsendelse af indbydelse til turneringen, planlægge kampprogrammet, mens selve indtastningen af hold- og kampresultater fremtidig ligger hos klubberne (hjemmeholdet). Ligeledes vil der på sigt være mulighed for at blive medlem af hovedkredsens FU, men dette er ikke noget krav. I et øjeblikket kigger en lille gruppe fra hovedkredsen på det omtalte program og vil om kort tid komme med en udmelding. Det er tanken, at det nye program skal tages i brug ved sæsonstarten 2007-08.

Er du interesseret, kontakt venligst.

Svend Erik Kramer
Tlf.: 74 67 26 01
Mail: hk4@skak.dk



Svend Erik Kramer ny formand for 4. hk! (24/2-07)

Der var lagt op til kampvalg om formandsposten på dagens formandsmøde i 4. hk mellem Hansjørgen Clausen og Svend Erik Kramer. Men det endte med et kompromis, da Svend Erik Kramer blev ny formand, mens den nu forhenværende formand Hansjørgen Clausen forbliver i forretningsudvalget som ny juniorleder! Kompromiset blev muligt da Uwe Hansen trak sig fra posten som Juniorleder.

Godtfred Sloth Jensen fik diplom og gave som bevis på sit æresmedlemsskab, mens Helge Andersen blev indstillet til DSU's hæderstegn.

Herman Petersen stopper som holdturneringsleder efter denne sæson, så FU skal finde en ny turneringsleder udenfor FU. FU blev pålagt at indkøbe et software program til styring af holdturneringen via internettet som f.eks. i 6. HK.

Sønderjydsk EMT arrangeres i år af Løgumkloster og spilles på følgende (foreløbige) datoer: 9., 16., 30. september og 6. oktober.

I 2008 spilles SEMT i Bov og i 2009 i Haderslev.




Syd Grand Prix, 6. afdeling (4/2-07)

Invitation til 6. afdeling af Syd Grand Prix, som afvikles i samarbejde mellem Gråsten og Alssund skakklubber. Sidste afdeling spilles 10. marts på Gråsten Skole.

IndbydelseSydGrandPrix6.pdf


FU møde (31/1-07)

Referat fra FU møde 17. januar 2007.

FU møde


Prag Open. (25/1-07)

3 spillere fra Aabenraa har spilles Prag Open og har sendt nedenstående referat skrevet af Carsten Andersen.

For 6. gang skulle der i januar spilles Praha Open i Prag, Tjekkiet og for 6. gang var det med deltagere fra Aabenraa Skakklub. Denne gang det Mogens Grete, Carsten Andersen og John Sørensen der skulle tage kampen op i den meget stærke turnering, der havde deltagelse af 24 titelholdere, hvoraf 4 var GMere. Vi havde alle tre med stor selvtillid meldt os til A-gruppen som var den største med 134 deltagere og også den stærkeste med et gennemsnitsrating på 2063. Vi tog afsted et par dage før for at være ordentlig afklimatiseret og blev installeret i en fin og meget billig lejlighed tæt på Karlsbroen. Efter et par dage hvor vi bl.a frekventerede de hyggelige lokale værtshuse og var til ishockey blev det alvor og turneringen kunne starte. 9 runder sweizer på 8 dage. Vi fik ikke den bedste start. Efter 4 runder lå vi alle i den tunge ende med under 50%, men så vendte det og de sidste 5 runder gav 9 af 15 mulige points mod til tider meget stærke spillere. Mogens spillede en ok turnering og havde i runde 7 to dronninger mod en russisk IMer men kiksede desværre i tidnød i en ifølge fritz vundet stilling. Ialt blev det til 4,5 points og en 63. plads. Hans modstanderes gennemsnitsrating var på 1932, så det betyder et minimalt ratingtab. Carsten var også tilfreds, startede med remis mod en amerikaner på 2256 sluttede med samme resultat mod en russer på 2073, og mødte hele 7 forskellige nationaliteter på de 8 dage. Carsten scorede ligesom Mogens 4.5 points, og mod modstandere med et snit på 2025 blev det en meget pæn ratingstigning og en placering som nr 67. John fik efter en svag start spillet sig gevaldigt op og endte som nr. 95 med 4 points. Da hans modstanderer ydermere havde et ratingsnit på 2003 kan også John se frem til en pæn ratingtilvækst. Faktisk havde 8 ud af Johns 9 modstandere over 1980 i rating og 7 ud af Carstens 9 over 2070, så det bliver spændende om det også kan smitte af på præstationerne på divisionsholdet hvor John og Carsten indtil nu meget pinligt er noteret for 0 af 5! Turneringen blev vundet af IM Nikolai Ninov Bulgarien 2506 med 7.5 foran Radoslav Dolezal Tjekkiet 2422 med 7, som med det resultat færdiggjorde sin IM titel. De 4 stormestre måtte nøjes med placeringerne 3,4,6 og 7. Efter turneringen havde vi endnu et par dage i Prag, hvor vi bl.a. øhhh frekventerede de hyggelige lokale værtshuse og var til ishockeybrag mellem de to store Prag-klubber.

Partier fra Prag




SydGrandPrix (20/1-07)

SGP-5 i Vejen havde 25 deltagere og blev spillet i to monradgrupper.

Monradgruppe-1 (mester og 1. klasse) blev vundet af Lars Wilton, Ribe, med 5 points og bedre korrektion end Helge Andersen, Bov, der også opnåede 5 points. Hans U. Christensen, Tønder, blev no. 3 med 4½, foran Sv. Erik Kramer,Bov, Karsten Jakobsen, Ribe, og Jan Rosenberg, Ribe, alle 4 points. Lars Wilton og Hans U. Christensen snuppede dermed de 17 GP-points i henholdsvis mester- og 1. klasse.

Monradgruppe 2 (2., 3, 4. og skoleskak-klasse) gav følgende placeringer: 1. Teis Tapdrup, Tønder, 5½ points, 2.-3. Erik Asmund, Gråsten, og Jens Ole Olesen, Tønder, 5 points, 4.-5. Erik Skovsende, Vejen, og Jesper Nissen, Grindsted, 4½, 6.-8. Thomas Bergnæs, Erik Tiedgen, og Rolf Zömbick, alle Tønder og 4 points. Vinderne i de enkelte ratinggrupper blev: 2. klasse Teis Tapdrup, 3. klasse Erik Asmund, 4. klasse Erik Tiedgen og skoleskakklassen Thomas Bergnæs.

Nu har 91 spillere fra Sønderjysk Skak været med i mindst en afdeling af SGP og 43 i mindst to afdelinger.

Resultater og Stilling

Næste afdeling spilles 10. marts i Sønderborg/Gråsten.


Syd Grand Prix i Vejen (31/12-06)

Invitation til 5. afdeling af Syd Grand Prix, som spilles 20. januar i Vejen.

Indbydelse til SGP 5. afd


SydGrandPrix (29/12-06)

SGP-4 blev spillet i Vojens den 28. december med 56 deltagere, det hidtil højeste antal. Stævnet blev afviklet i fire monradgrupper med følgende topplaceringer:

Monradgruppe-1 (mester- og 1. klasse):
1. Joachim Knudsen, Kolding 6 points, 2. Mogens Grethe, Åbenrå, 5½, 3. Sv. Erik Kramer, Bov, 5, 4. Rasmus Lund Petersen, Gråsten, 4½, 5. Jan Christensen, Odysseus, 4½, 6.-7. Niels Falsig og Hans U Christensen, begge Tønder og begge 4 points.
Monradgruppe-2 (2. og 3. klasse):
1. Teis Tapdrup, Tønder, 5½ points, 2. Jørgen Clausen, Gråsten, 5, 3. Jens Ole Olesen, Tønder, 4½, 4.-5. Lars W. Pedersen, Grindsted, og Steen Jensen, Bov, begge 4 points.
Monradgruppe-3 (4. klasse):
1. Jesper Nissen, Grindsted, 5½, 2.-3. Torben Møller, Hejls, og Erik Tiedgen, Tønder, 5, 4.-6. Hans Jespersen, Hejls, Knud Jørgensen, Ribe, og Jes Ewald, Vojens, alle 4 points.
Monradgruppe 4 (begynder- og skoleskak):
1. Christian Nordholm, Kolding, 6½, 2. Thomas Bergnæs, Tønder, 6, 3. Jesper Kallesen, Vojens, 5, 4. Peter From, Kolding, 4½, 5.-7. Troels Bergnæs, Tønder, Kirstine Jørgensen, Vojens, og Mathias Boysen, Vojens, alle 4 points.

Der har nu være 87 spillere med fra de sønderjyske klubber i GrandPrix-serien, men et kig på fordelingen og den kendsgerning, at kun 39 har været med i mindst 2 afdelinger, fortæller, at der er klart størst lyst til at deltage i den lokale afdeling.

Resultater og Stilling

Næste afdeling spilles 20. januar i Vejen.


Ribe EMT (19/12-06)

Ribe Skakklub inviterer hermed til 5-runders weekendturnering i dagene 13-14-15. april 2007 umiddelbart efter DM.

Indbydelse til Ribe EMT


FU møde (13/12-06)

Referat fra FU møde 18. november 2006.

FU møde


Syd Grand Prix i Vojens (4/12-06)

Invitation til 4. afdeling af Syd Grand Prix, som spilles 28. december i Vojens.
Indbydelse til SGP 4. afd


SydGrandPrix (2/12-06)

Aabenraa var i dag vært for 3. afd. af SydGrandPrix med ialt 40 deltagere.

Monradgruppe-1 (mester- og 1. klasse) blev vundet af Helge Andersen, Bov, med 6 points foran Hartmut Klemmt, Bov med 5½, Lars Wilton, Ribe, og Hans U Christensen, Tønder, begge 4½. Dagens vinder i mesterklassen: Helge Andersen, Bov, i 1. klasse: Hans U. Christensen, Tønder.

Monradgruppe-2 (alle øvrige klasser) vandtes af Ernst J. Jessen, Alsssund, med 6 points foran Børge Schröder, Haderslev, med 5½, Manfred Thomsen, Fribonden, Teis Tapdrup, Tønder, og Jens Ole Olesen, Tønder, alle 5 points. Dagens vindere i de enkelte klasser: Ernst J. Jessen, Alssund, 3. klasse: John Kristoffersen, Gråsten, 4. klasse: Flemming Øgendal, Åbenrå, Skoleskakklassen: Peter Jordt, Tønder.

Der er nu 67 spillere på SGP-listen. De opnåede Grand Prix points kan ses her:
Resultater og Stilling

Næste afdeling spilles 28. december i Vojens.


Syd Grand Prix i Aabenraa (6/11-06)

Invitation til 3. afdeling af Syd Grand Prix, som spilles 2. december i Aabenraa.
SGP 3. afd. i Aabenraa


Holdturneringen (4/11-06)

Herman har bedt mig ligge et indlæg ud på 4. hk hjemmeside angående D-rækken i holdturneringen. Indlægget kan nu ses i debatforumet.
Indlæg fra Herman S Petersen


60. Flensburger Stadtmeisterschaft 2006/07 (3/11-06)

Invitation til "60. Flensburger Stadtmeisterschaft 2006/07"
60. Flensburger Stadtmeisterschaft 2006/07


Sønderjysk mesterskab i skoleskak (29/10-06)

En kort stemningsrapport fra amtsmesterskabet i skoleskak, der som bekendt blev afviklet i går i Gråsten med 46 unge skakspillere i alderen 8 – 18 år, og som arrangør kan jeg fortælle, at der blev kæmpet med blod, sved og tårer.

Det blev kun givet 8 remis’er ud af alle partierne !

Efter en åbning af viceborgmesteren for Gråsten Kommune, Jane Steg og undertegnede fik alle spillere en T-shirts udleveret samt brikjuice og en bolle inden kampene startede.

Her er en oversigt over vinderne i de enkelte grupper:

Gruppe A:
Rasmus Lund-Petersen, Gråsten.
Gruppe B:
Niels-Peter Gade, Haderslev Realskole
Dennis Høj, Nordals
Gruppe C:
Jens-Erik Gade, Haderslev Realskole
Nicolai Bergholt, Haderslev Realskole
Jonas Scherdin, Bov
Gruppe D:
Jørgen Clausen, Gråsten
Emil Holt, Haderslev Realskole
Sebastian Gråbæk, Bov
Gruppe E:
Lasse Ahmt, Haderslev Realsskole
Philip Tønder, Haderslev Realsskole
Christian Andresen, Haderslev Realsskole
Gruppe F:
Malthe Josephsen, Hertug Hans Skole
Nicoline Ahmt, Haderslev Realsskole
Mads Lund-Petersen, Gråsten

De to bedst placerede spillere kvalificerer sig samtidig til DM i Skoleskak 25.-26. november i Odense og Jysk Mesterskab i Kolding den 27. januar 2007.

Mvh.
Erik / Gråsten Skakklub

Resultater:
Gruppe ABC
Gruppe D
Gruppe E
Gruppe F



SydGrandPrix (28/10-06)

2. afd. af SydGrandPrix er i dag spillet i Tønder med 27 deltagere. Monradgruppe-1 blev vundet af Hartmut Klemmt, Bov. Omtale af resultaterne kan ses på Tønders hjemmeside Syd Grand Prix

De opnåede Grand Prix points kan ses her:
Resultater og Stilling

Næste afdeling spilles 2. december i Aabenraa.


SEMT 2006, Kaj Bjørnskov Sønderjysk Mester (8/10-06)

Det blev favoritternes turnering Kaj Bjørnskov blev "Sønderjysk Mester" og vandt turneringen. Tæt fulgt af Allan Hermannsen der besatte 2. pladsen.
Ratingpræmien 1900->1701 tog Rasmus Lund-Petersen.
Rating præmien 1700->1501 gik særdeles velfortjent til Børge Schrøder.
Medens Morten Jessen tog sig af den sidste for under 1500.


SEMT 2006 Slutstilling
Nye ratingtal


Syd Grand Prix i Tønder (1/10-06)

Invitation til 2. afdeling af Syd Grand Prix, som spilles 28. oktober i Tønder
SGP 2. afd. i Tønder


SydGrandPrix (1/10-06)

1. afd. af SydGrandPrix blev lørdag afviklet i Bov

Resultater og Stilling


SEMT 2006, 5. og 6. runde (24/9-06)

Efter 6 runder fører Kai Bjørnskov med 5 af 6 foran Allan Hermannsen med 4½. Dernæst følger Børge Schrøder og Carsten Andersen med 4. Mogens Grethe har 3 + et udsat parti og kan dermed stadig nå op.

Resultater fra SEMT 2006


SydGrandPrix (19/9-06)

Husk tilmelding til 1. afd. af SydGrandPrix, lørdag, den 30. september i Bov

Med navn, klub og rating til Svend Erik Kramer tlf. 74672601 eller
Mail: bovskakklub@fritid.tele.dk , senest den 27.september 2006.

NB: Indbydelse, reglement mv. kan ses på hovedkredsens hjemmeside SydGrandPrix



SEMT 2006, 3. og 4. runde (17/9-06)

Efter 4 runder deler Kai Bjørnskov og Carsten Andersen første pladsen med 3½ points foran Allan Hermannsen med 3 points. Kai og Allan spillede remis i 4. rundes topopgør. Mogens Grethe kan også nå 3 af 4, hvis han vinder et udsat parti.

Resultater fra SEMT 2006


SEMT 2006 (10/9-06) Opdateret 11/9-06

De første 2 runder i SEMT i Vojens blev spillet i dag. Der er kun 14 deltagere, og 3 klare forhåndsfavoritter. De 3 forhåndsfavoritter er Kai Bjørnskov, Allan Hermannsen og Mogens Grethe. De 2 sidst nævnte mødtes allerede i første runde med sejr til Allan. Til gengæld måtte Allan lidt overraskende nøjes med remis i 2. runde mod Børge Schrøder, som oven i købet stod til gevinst undervejs. Kai vandt derimod planmæssigt sine 2 første partier.

Opdateret 11/9: Alle resultater er nu med, på nær de 2 udsatte partier, og rundelægning for 3. runde er klar!

Resultater fra SEMT 2006


FU møde (20/8-06)

Referat fra FU møde 19. august 2006.

FU møde


Invitation til Slotsturneringen (17/8-06)

Klubberne Alssund, Gråsten og Aabenraa inviterer til fælles koordineret EMT.

Invitation til Slotsturneringen


Invitation til Sønderjydsk EMT 2006 (9/8-06)

Årets SEMT spilles i Vojens søndagene 10, 17, og 24. september og sidste runde lørdag, den 7. oktober.

Der gøres opmærksom på at de 2000 kr. i første præmie er til vinderen af turneringen, også hvis vinderen ikke er mester spiller!

Invitation til SEMT 2006


SEMT undersøgelse (8/8-06)

Resultat af spørgeskema undersøgelse vedrørende det Sønderjydske mesterskab.
Resultat af undersøgelse




Syd Grand Prix i Bov (8/8-06)

Invitation til 1. afdeling af Syd Grand Prix, som spilles 30. september i Bov
SGP 1. afd. i Bov


Offene Flensburger Schnellschach-Stadtmeisterschaft 2006 (3/8-06)

Den 27. august spilles der bymesterskab i Flensborg i hurtigskak.

Invitation til Flensburger Schnellschach-Stadtmeisterschaft


Slotsturneringen. (11/7-06)

Datoer for Slotsturneringen er tilføjet i kalenderen.
Turneringen er i år udvidet til et samarbejde mellem 3 klubber; Gråsten, Aabenraa og som ny deltager Alssund.

Kalender


Indbydelser fra Tønder (8/7-06)

Indbydelser til Tønder Byturnering og Tønder Skakklubs åbne lynmesterskab.

Indbydelser


Rating for Holdturneringen (10/6-06)

Nu foreligger ratingtallene for Holdturneringen 2005-2006. Kan ses på turneringslederens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Herman S Petersen


Syd Grand Prix (4/6-06)

Så er der oprettet en side til Syd Grand Prix. Der kan ses reglement, huskeliste, hurtigskak regler samt program for Syd Grand Prix.

Syd Grand Prix



Ny formand i Fribonde (31/5-06)

Fribonde Flensburg har en ny formand

Egmont Herforth Teichstr.46 24937 Flensburg TEL.: 0461-181972

Med venligst hilsener
Nahmen Christiansen


Pokalturnering (19/5-06)

Bov blev suveræn vinder af turneringen, idet de opnåede 1. plads i såvel elite som i breddeklassen. Tønders 3. hold løb med juniorklassens præmier. Som noget nyt blev der uddelt vandrepokaler i alle 3 grupper og det var mit klare indtryk at såvel præmiebordene som pokalerne blev meget godt modtaget.
Med venlig hilsen
Frede Arnfeldt Andersen

Resultat fra Pokal 2006


Ekstraordinært FU møde (16/5-06)

Referat fra Ekstraordinært FU møde 10 Maj 2006 i Sønderjysk skak


Pokalturnering (15/5-06)

Den sønderjydske Pokalturnering 2006 er slut efter et vellykket stævne i Tønder. På Tønder Skakklubs hjemmeside kan man finde 12 billeder fra arrangementet. Disse kan frit downloades og bruges i andre klubber.
mvh
Niels Falsig.

Tønder Skakklub


Indbydelse til pokalturnering (24/4-06)

Indbydelse til pokalskak i Tønder søndag den 14. maj kl. 9.30 - ca. 18.30.

Indbydelse til Pokal 2006


SydGrandPrix (30/3-06)

Niels Falsig har i debat forum givet et oplæg til hurtigskak grand prix i 4. hk.

Debat om SydGrandPrix


Referater (30/3-06)

Referat fra FU møde 25. marts 2006


Invitationer fra Løgumkloster (12/3-06)


Løgumkloster Byturnering 2006

Logumkloster Påskelyn 2006


Referater (5/3-06)

Referat fra FU møde 26. februar 2006

Referat fra Formandsmødet 2006


Lidt nyt fra formandsmødet (28/2-06)

Holdturneringen ændres således at der fremover spilles med 6-mands hold i mesterrækken og 4-mands hold i de øvrige rækker.

Initiativprisen gik til Vojens.
Hædersprisen gik til Jørgen Nielsen fra Ribe Skakklub, ikke mindst pga. det flotte arbejde med Ribe EMT.
Pokal-skak i Tønder den 14. maj.
Der blev nedsat et udvalg, med henblik på at skabe en hurtigskak grandprix turnering i 4. hk.


Trekantsturnering 2006 (28/2-06)

Invitation til

Trekantsturneringen 2006


Sønderjydsk EMT (16/2-06)

Datoerne for Sønderjydsk EMT i Vojens
8/4     1. runde
9/4     2. og 3. runde
29/4    4. runde
30/4    5. og 6. runde
7/5     7. runde

Indbydelser


DM 2006 (16/2-06)

DM spilles i år i Aalborg, og som sædvanlig i påsken.

DM 2006


Åben Alssund EMT (5/2-06)

Skakklubben Alssund inviterer til Åben Alssund EMT. Turneringen starter allerede 21. Februar så tilmelding hurtigst muligt!
Indbydelser


Vi går tilbage til det gamle forum (5/2-06)

Jeg har valgt, i hvert fald indtil videre, at gå tilbage til det gamle forum.
Nyheder og Debat

Forum 2005

Tekstfiler fra 2005 kan ses her. Desværre mangler navn og dato på indlæggende.
Forum 2005, side 1
Forum 2005, side 2
Forum 2005, side 3
Forum 2005, side 4




4. hk's debat forum hacket! (4/2-06)

De dramatiske begivenheder angående visse tegninger i Jyllandsposten har nu også ramt 4. hk's forum. Forummet er blevet hacket, og var blevet erstattet af en side med et politisk budskab.

Jeg har forsøgt at genetablere forummet, men desværre uden held. Så derfor bliver jeg nok nødt til at geninstallere forummet, hvilket betyder at de eksisterende indlæg forsvinder. Jeg har dog reddet de forskellige indlæg ud i en tekst fil, som jeg vil ligge ud i arkivet.

Men da forummet ikke har været den store succes skulle jeg måske i stedet gå tilbage til det tidligere mere simple forum?

Dette vil jeg overveje og så få et forum til at køre igen hurtigst muligt.

Karsten Fyhn


Referat fra FU møde (22/1-06)

Referat fra FU møde, 14. januar 2006:
Referat fra FU møde


Formandens beretning 2005 (15/1-05)

Årsberetning 2005


Indbydelser og kalenderen (11/1-05)

Indbydelser og kalenderen er opdateret, desværre er Ribe EMT den eneste turnering hvorfra en indbydelse er modtaget for arrangementer i 2006! I kalenderen ligger yderligere datoer fra de arrangementer jeg kender til.

Jeg vil gerne opfordre alle klubber til at sende datoer og indbydelser for deres arrangementer. I må også gerne sende datoer lige så snart de er fastlagt, også selvom I først udsender indbydelsen senere, så datoerne kan komme med i kalenderen så tidligt som muligt.

Indbydelser
Kalender


Ribe Weekend EMT 2006 (19/12-05)

Ribe inviterer til Ribe Weekend EMT 2006.
Invitation til Ribe Weekend EMT 2006



Link til gamle nyheder